Regnen begyndte at falde i klare dråber

Jeg hjalp den smukke dame op af trappen

Vi satte os i skurvognen og nød lyden derude

Der var skramlende stole og munter snak

Vi var samlet os kvinder, fortællekvinder

Scenen måtte lige vente på tørvejr

Men pludselig begyndte du at fortælle

Dit ansigt med folder som viste dit sind

Smilende veje mod de klare øjne

Du blev født i 1927

Hænderne lå stille på bordet

Du havde en eller anden bog

En gammel bog under hænderne

Men din stemme tryllebandt os

Vi stoppede al puslen og snak

Din fortælling holdt os fast

Vi vidste ikke hvor du bar os hen

Men fornemmede en tidslomme

Og dine lange udtryksfulde hænder

Åbnede den gamle bog

Mens vi åndeløst fulgte med

Hvert ord blev suget ind

Vi mødte nu historiens vingesus

Og du fik os til at mærke alvoren

Selvom dine øjne smilede endnu

Da du beskrev dit liv, dit fangenskab

Din familie, din angst og din kærlighed

Vi kiggede på hinanden

En nål kunne falde ned

Og hver en lyd ville gennemskære

Den fortættede stemning vi var i.

Stjernen kom langsomt frem

Den gule stjerne af stof med ordet

”Jøde” skrevet på en andet sprog

Nazimens uhyggelige historie

Blev levende med dig

Du fortæller og bringer liv

I respekten for demokrati

Rummelighed og forståelse.

Tak for mødet Kitty.