Min biologiske mor var en lille usikker pige, hun havde en ganske forfærdelig skoletid, og var meget ordblind. Gik i den gamle skole i Radsted og der var det ned bag i klassen hvis man ikke kunne læse.
Hun må have haft en masse overlevelses strategier i hverdagen, og når hun var hjemme i huset, kunne hun give omsorg og hjælpe med at passe de små, ingen der tænkte så meget over, om hun kunne skrive sit navn eller om hun blev hånet i skolen.
Som 14 årig måtte hun ud hos en bondefamilie og hun savnede sit hjem og sine søskende hver eneste dag og hver eneste nat, hun har fortalt mig om de mange tårer i natten og om de uretfærdige oplevelser der fulgte med som tjenestepige på landet.
Men hun havde og har et væsen af glæde og smil, havde en evne til at se fin, ren og smuk ud og sådan fik hun bekræftigelse og ros.
Hun udviklede sig til en smuk og livsglad ung pige.. Og da hun som 21 årig bliver forført af en noget ældre gift tjener fra Nykøbing Falster er hun lige gået igang med "livet", hun har først lige lært at skrive sit eget navn som 19 årig, af en stædig god veninde, så det er en umoden, usikker lille teenager der bliver min mor. Min mormor er en af de stærkeste og mest arbejdssomme varme kvinder jeg har mødt og det er helt naturligt for hende overtage ansvaret fra den lille flagrende fugleunge af en datter hun ser venter barn.
Ingen ser kræfterne eller forældre evne i min mor, så hun får kun i vide, at det er det bedste hun kan gøre, at efterlade mig hjemme ved de gode kødgryder, så det gør hun og gemmer sig.
Enhver overvejelse om at hente mig derhjemme bliver tysset ned...
Hun får 3 år senere en pige, forholdet til faderen holder ikke og igen er alt gjort klar,mødrehjælps besøget og praktiske planer om at bortadoptere den nye lille. Men her tør hun sige nej, her stopper hun op og får en llle velskabt pige, der kommer til at få mit mellemnavn efter vores svenske tipldemor Charlotte.
Min mor kommer til Kraghave som husbetyrerinde med Charlotte og en ny mand kommer ind i hendes liv. De lever samme til 1982 hvor han dør. De bor på Grønland fra 1968 til 1976 og i de år er der ikke så meget kontakt mellem os. Mest mellem Charlotte og mig, og hun kommer på ferie os sin mormor og morfar hvor jeg bor. Men min biologiske mor Jytte gemmer sig stadig og har et hårdt liv med en alkoholiseret mand.
Hun skrev først sine tanker om det hun følte omkring min fødsel og opvækst efter en oplevelse i 1986, da jeg efter min skilsmisse pludselig brød hulkende sammen og så på hende og spurgte anklagende hårdt...
Hvorfor kunne du ikke have passet mig også ? Hvorfor svigtede du mig ?
Vi gav hinanden det første kram i livet der,viste hun mig sin version af den måde hun følte hun gav mig den bedste start i livet, nemlig at gemme sig væk, og bare se til på sidelinien..
Hun har betalt en meget høj pris og jeg forstår hende på mange måder, men jeg bliver aldrig så tryg og rolig, som min lillesøster der er vokset op og har haft sin mor hele livet.
Det har været en meget ujævn, men dog en vej til at finde hinanden igen.
Vores forhold er tæt, men sårbart på grund af opvæksten, fraværet og min manglende tilid.
Men hun gør alt hvad hun kan for mig, for mine børn og børnebørn.
Hun meget kreativ og har syet så mange store smukke kjoler, dåbskjoler, brudepigekjoler, store festkjoler til pigernes og venindernes gymnasiefester.
Der blev hørt skøn musik i deres hjem på en kæmpe skrummel af en pladespiller hvor der kunne ligge 30 lpér i tror jeg.
Vi hørte bla. Poul Bundgård i muscialen Farenelli og denne her "Sig dejlige ting til mig" eller Dirch Passer fra Sommer i Tyrol Rigdom har jeg ej
Og jeg sætter meget pris på støtten, og giver tilbage når jeg kan og ved vi er forbundet og omsorgsfulde resten af livet for hinanden.