Først var de mine søskende

Når man anbringes i pleje hos sin mormor og morfar kaldes det idag FAMILIE eller SLÆGTSANBRINGELSE og der er sikkert mange livshistorier fra andre som min.

Men det der skete under min opvækst var at jeg blev omsluttet af mine mostre og omklers ubetingede omsorg og kærlighed.

Jeg fik den samme historie med mig frem i voksenlivet, jeg fik en biologisk mor som kunne træde frem i lyset og fylde sin rolle ud, og være der i livet for mig og mine børn til stor glæde for alle.
Jeg har bare været igennem en masse personlige kriser og i den proces har jeg været nødt til at skrive mine digte, skrive om sandheden, og der "svigtede" jeg min dejlige kærlige livsglade samling af mostre og onkler, og de kunne ikke alle forstå hvorfor jeg var nødt til at bryde ud og skrive om den rolle jeg havde fået i familien.
Som tiden er gået synes jeg vi har fundet en balance, og jeg har også så småt fundet min egen plads i livet, selvom det ikke har været nemt.
For uanset hvor meget tryghed du giver et anbragt barn, vil der altid være en følelse af at du ikke hører til, og deri ligger meget af mine reaktionsmønstre ved svigt og kriser.
Men jeg respekterer og værdsætter bare min familie så meget, og vil gerne hylde hver enkelt her..

Min yngste moster Grethe var 8½ da jeg blev født, og hun har aldrig accepteret, at jeg pludselig begyndte at kalde hende for andet end søster, for der er for hende ingen andre følelser, jeg er hendes søster basta.. Vi er meget tæt knyttet, og jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden hende.
Men man kan heller bare ændre ord som mor og far fx. derfor kalder jeg min biologiske mor ved navn og det har hun det også ok med, hun ved jeg har accepteret hendes rolle som min støtte og børnenes mormor.

Jeg var feriebarn Helsingør hos Birgit og hendes 3 drenge, vi havde de skønneste somre i et lille portnerhus på Strandvejen, vi stod op spiste morgenmad og legede i vandkanten ved Øresund hele dagen og om aftenen. Vi var heldige og hun tog også mine fætre og kusiner på ferie, jeg fatter ikke hvordan hun holdt det ud, sikke et ansvar. Hun knækkede også sammen senere, men er altid den stærke Birgit alligevel. Karen var blevet landkone og der boede mine ynglings fætre Jan og Ole, der måtte jeg lege seje drengelege bogstaveligt talt. Det var fodbold med Pelé, og en Gunner NUkommentator et sted i haven, krige, cowboy og indianere, stuntmænd oppe på laden, kors hvor vi fandt på, det var det rene lege eventyr. Kan simpelthen ikke huske vi kedede os.
Forhandlede mig nogen gange frem til, at vi kunne lege Far, mor og børn med mine dukker, men gud nåde hvis jeg fortalte det til nogen, at de legede med dukker. " Vi leger bare".
Men vi havde nogle skønne år. Anni kom jeg meget hos som ung og hun er bare sød, Kaj og hans familie boede ved Sakskøbing i et hus på en blind vej, det er ham der ligner min "far" . Han er godheden selv. Bent flyttede til Rødbyhavn med sin familie og der kom jeg også en del sammen med Ernst som jo boede hjemme og var en sand Elvis fan, og vi skulle se det show fra Las Vegas fra Tysk Tv, og så måtte man køre til Rødbyhavn og se det hos dem. Hyggeligt.

Sonja som jeg forgudede som barn fandt sit livs kærlighed i Harry og han arbejdede på et skib, der tog hun også hyre og sejlede verden rundt. Jeg fik breve fra Panamakanalen, Japan, Hawai, Frankrig .. ja hun skrev de skønneste breve som vi duftede til og læste igen og igen. Frimærkerne blev dampet af og der kom små vimpler til at hænge op og jeg var den første i skolen der fik en barbiedukke fra Paris. Det var meget eksotisk og underligt for mine kammerater tror jeg.

jeg syede selv meget fantasifuldt smukt tøj til min barbiedukke af gamle underkjoler med blonder..

Grethe fik en enestående chance for at komme ud i verden da jeg var omkring 12 år, hun kom til Washington i huset hos en ambasaderåd familie der boede på Strandvejen i Helsingør ved Birgit (tæt ved Teknisk museum). også hun skrev de dejligste breve og det sjove af det hele var at jeg kan huske min "mor" var ved at besvime og måtte støtte sig til køleskabet i køkkenet mens benene eksede under hende.. Grethe skrev hun havde forelsket sig i en neger, du godeste et stille drama. Men af en eller anden grund holdt romancen kort og det blev en herlig svensk Østriger der blev hendes lvs ledsager, efter hun var kommet tilbage og de bosatte sig i Helsingborg. Hun er en dygtig maler/kunstner og natur menneske..´

Et klip Du er min øjesten

Digtene

Grethe , kreativ, sårbar og stærk

Dine smukke grønne øjne
kan smile og trøste

Gud nåde
hvis jeg kalder
dig moster
så lyner øjnene
og vildkattens
klør kommer frem

Du stejler med nakken
din holdning er klar.

Jeg prøver med ord
men som furien´s
sande væsen
blæser du mig omkuld
med din kærlighed
din støtte og varme
på trods af

Alle mine digte
Alle mine ord
Alle mine tvivl

"Jamen jeg er jo"
mere når jeg ikke
de grønne øjne
og kløerne glimter.

Men så ser jeg tåren
der lander på din kind

Vov ikke at kalde mig moster
jeg er søster i dit liv.

Hjerter, ord og tillid
undskyld og tilgivelse
når hinanden i magtkampen
vores viljer, og sårbarhed

Varme, smukke, glade Sonja

Dukken var min barndomsven
hun kom til mig en dag
og blev en vigtig aktør
brunt hår, smukke øjne og lyd
Jeg gav hende så meget
hun var speciel og kostbar
Min moster Sonja gav mig den
velvidende at min kærlighed
ubetinget ellers var hendes
min første relation
jeg selv valgte
og troede jeg ejede
jeg ville ikke dele
hun var min
både min moster og dukken.

Men jeg måtte jo lære
det skete jo
hun blev gravid
svigted mig og min dukke
efterlod os med et hul
af afsavn og sorg
men det var sundt
hun forsvandt jo aldrig
hun blev en styrke
en kilppe af mod
et hjerte som banker
en stemme som ler
hun forstod bare at give
sin kærlighed væk
og gemme til alle
i flokken af liv.

Gæstfrie, søde stærke Birgit

Vi løb og var frie
ku´vi ønske mere ?
vandet og solen
krabber og jordbær
latter og gemmeleg
familiebesøg
sagte stemmer
godnatlæsning
til tre dejlige
Helsingør knægte

Den første med
rødt flammende hår
sårbare øjne..

Den anden
lyst hår og brun hud
smil og charme..

Den tredje med
følsomme brune øjne
lille og smuk..

Vi fik lov at være børn
i barndommen af jeres mor
hun var der altid
jeg troede hun var stærk
men først sent
al for sent
bad hun om hjælp.
Hun var jo alene
om alt og alle
Vi skylder så meget
men hvordan
det er jo forsent.

Tålmodige søde rare Anni

Du var mors pige
og alt for ung
blev du mor.

Smuk og stærk
fik du en pige
et dukkebarn.

Du var elsket
og gjorde alt
for respekten.

Drengebarnet
kom bagefter
et ønskebarn

Du gav husly
kaffe og trøst
"kom bare ind".

Du bærer ord
husker alt
vi skriver ned.

Du er sød
mild og stædig
som din far.

Kloge, stærke, livsnydende Karen

Her fik jeg min barndoms bedste lege
i dit hjem og din kære Per´s
der var lader, marker, maskiner
i var gode sammen i to

Bondens smukke søn
han elskede dig ubetinget
han elskede din søn og jeres
og med sin bløde stemme
rare øjne og lune blik
var du en vist lykkelig
ramt af skæbnen i dit
ømme valg i kærlighed

Jeg var en del af flokken hos jer
alt var rent, fint og dejligt
men tiden flyttede os væk
Du mistede ham og vi
en dag var lykken væk
men vi har haft ham i livet
og han betød en forskel
i vores families liv.

Jeg skrev digte midt i dit nye liv
om din mor, far, søster og mig
du blev vred og såret
men jeg har altid holdt af dig
vidste ikke hvilke konsekvenser
mine digte om at være "en i slægten"
der blev anbragt som et plejebarn
kunne give os, som var så tæt.

Jeg skylder dig varme
og skylder dig tak for alt
også for holdninger
der brydes i vinden
for at vise styrke og tro.

Kaj , lune kærlige klon af sin far

Jeg købte engang et hus
og viste det frem med glæde
til jer, min familie

Du kom med din kone
jeg bød jer velkommen
har altid kommet i jeres hjem
nydt jeres have, hus og gæstfrihed

Men i min have gik en mand
der lignede min far
eller morfar, med
alt det bedste
hyggeligste
varmeste
venligste
luneste
og det
var
dig

Bent , dygtighed, handlekraft og styrke

Du er en tryg klippe
for din familie
som jeg ser dig

Du har valgt din kone
elsket og levet
skabt jeres hjem

Du er bærer af kimen
til håndværkets
evner og kunnen

Du rolig og stædig
klarsynet skarp
dine ord er klare

Ernst ramt af skæbnen død 1977

Lammet uden ord
lænket til sengen
lå du hen
lagnet lå over dig
livslysten lagt væk
lønlige bønner hjalp
livskraft og styrke
listede sig ind
lurende med humor
lastløs fotograf
leende i natur
lidt af elvis
ledte efter lykken
langt om længe
lå du stille
lammet uden liv
lene langsomt hvisker
lov vi ses igen!