Roerne skulle trækkes op, så vi blev passet godt

Her er vi samlet i Roebørnehavens legeplads, huset ligger der endnu i Smedestræde.

Jeg var roebørnehave barn 60érne

Jeg har ledt på biblioteket og på nettet efter nogle fortællinger om Roe børnehaven i Radsted. Jeg gik på seminariet fra 1996 til 2000 og undrede mig over, at der ikke var nogen der kendte til begrebet der, hverken lærere eller min klassekammerater der dog kom fra Lolland og Falster.
De grinede faktisk af mig.. ” ha ha… roe børnehave” …
Senere i mit arbejde i en børnehave i Nykøbing brugte jeg meget det lokale Guldborgsund museum Færgestræde Nykøbing F. i mit arbejde med skolebørns gruppen.
Vi hørte spændede beretninger om Nykøbing F Slot fortalt af Anne Elmer Guldborgsund museum ( tidligere Falsters minder) som viste sig, at være en formidabel fortæller og hun kunne i den grad til at give historien om fx Nykøbing slot liv.
Jeg fik luftet mine tanker om noget om eftersøgningen af Roe børnehaven i Radsted og her efter kommune sammenlægningen er det endnu mere relevant at give Guldborgsund museum historien videre, mens vi her til at fortælle den videre...
Så jeg sendte et digt til Anne Elmer og lovede, at jeg ville grave lidt dybere, få mine mostres fortællinger med.. Jeg starter med at besøge min moster Anni, hun fortæller også dejligt og vi kan næsten mærke og dufte alle minderne under hendes gode fortælling..
Lad det her også være en hyldest til de flittige kvinder, mænd, børn og unge som gik række op og ned for at luge roer, og senere for at trække dem op i kulde og ruskende vind .
De blev fragtet til Sakskøbing sukkerfarik og min morfar arbejdede derude selv juleaften. Ja, der er noget ved roen, som jo også for vores familie var livsnerven og indtægt. Og idag er den stadig i vores liv, selv som bybo i kanten af vejene til Nykøbing F. sukkerfrabrik. Men oplevelsen når mor skulle i roerne og den nye fremmmede verden sammen med en masse andre børn, blev min og mange andres spændende møde med livet udenfor hjemmets trygge vægge.

Roebørnehaver eller roebørnestuer, som de oftest blev kaldt, eksisterede på Lolland-Falster i perioden fra 1950 til begyndelsen af 1960'erne. Lokale kræfter satte sig for at forbedre forholdene for børn, hvis forældre arbejdede i roemarkerneDisse børn opholdt sig ofte hele dagen i de våde og kolde marker. Med støtte fra Red Barnet åbnede den første roebørnestue i september 1950 i præstegården i Hillested på Lolland. Flere kommuner oprettede efterhånden børnestuer, og nogle steder udvidede man også åbningstiden fra at være ca. seks uger om efteråret, hvor roerne blev taget op, til også at omfatte de uger om foråret, hvor roerne skulle hakkes og udtyndes. http://politiken.dk/pol_oplys/ECE112555/hvad-er-en-roeboernehave/

Nede ved åen i et rødt aflangt hus lå den
"vores roe børnehave"
du kender nok ikke ordet
få ved at det fandtes engang

Når roerne krævede at blive luget
hevet op og hakket til
måtte vi børn passes et sted

En eller anden havde fået tanken
at vi kunne samles et sted
der var en kakkelovn i hjørnet

To venlige kvinder med
bløde stemmer tog imod
vi græd nogen af os

Blev trøstet og vugget til ro
duften af modellervoks
oplevelsen af at skabe
noget med sine hænder
helt alene og bare for sjov

Mødet med alle de andre børn
duftene og de grå tæppers tid
når det havde været frokost
var det sove tid for alle

Vi lå på brikse alle sammen
vidste ikke helt hvorfor vi var der
før vi blev voksne en dag......

Roe børnehaven i Rasted blev så vidt jeg har fået oplyst etableret i 1949, Det var et kommune hus med 8 lejligheder, der ligger i Smedestræde 5 i Radsted. Huset blev anvendt som en slags ”fattiggård”, for husvilde og der blev set skævt til dem der boede der. Lejligheden/roe børnehaven bestod af to værelser, et lille køkken og et lille rum hvor feltsengene blev opbevaret. Det ene stue blev brugt til lege og bevægelse, der var noget legetøj vi kunne lege med og det blev også brugt til at sove til middag i. I det andet rum ’(se foto) var der træ borde og bænke i børnehøjde. Der var et gammeldags lokum nede for enden i et udhus, hver lejer havde sit eget. Lige uden for var der en indhegning hvor vi kunne lege når det var vejr til det. Børnehaven blev ledet at to kvinder, en mor og en datter Astrid og Tove, og vi elskede dem. De to var meget varme og gav tryghed til os. Jeg mener, at vi blev bespist med enten havregrød eller øllebrød, når vi kom om morgenen. Det var vistnok vores nabo på Bækvejen Gårdejer Vagn Borlund`s far som var aktive i arbejdet med at skabe børnehaven, det vile jeg rigtig gerne høre mere om, hvis nogen kender mere til historien. Men måske har Vagn´s far siddet i kommunerådet og på den måde været den der stemte for at der blev skabt en børnehave. ?? Vagn Borlunds kone hed Leonora og de var mine forældre´s arbejdsgivere i roemarken, m.m. de havde et meget fint venskab i stor værdighed lige til mor og far gik bort.

Anni`s minder fra Roe børnehaven i Radsted

Jeg hedder Annie og er født i Radsted 7 juni 1945. Min mor og far havde 9 børn og jeg er nummer 8 i rækken . Min yngste søster er født 6 januar 1947.
Min far var arbejdsmand og tog alt forefaldende på den tid, fx at hjælpe på bondegårdene, hvis der var vejarbejde, hvert efterår arbejdede han på sukkerfabrikken i kampangen , om vinteren gravede han dræning ved håndkraft, i vintrene i arbejdsløsheds perioder skar han strå til at tække huse med, var meget dygtig og samvittighedsfuld over for sin familie
Min mor passede deres hjem og børn i det lille stråtækte hus på Bækvejen 8 i Radsted. Men der skule betales terminer og brændsel til kakkelovnen og mad og tøj til ungerne, så hun var nødt til at tage det arbejde hun kunne få, og det var blandt andet, at luge roer, at hjælpe til i høsten hos nabo bønderne, at hjælpe til ved store fester, gøre hoved rent for folk, vaske storvask, slagte gæs, slagte grise, og trække roer op i efteråret helt hen til november/december i frosten.
Det var ikke nemt, at have de små med i barnevogn, eller når de begyndte at gå. Fra vi var omkring 7 år begyndte vi stille og roligt at deltage i arbejdet i roemarken, vi samlede i ”bunke” det både lidt for sjov, men også en vigtig t arbejde og så var vi beskæftiget imens.
Når vi så begyndte at kede os med det, fik vi lov til at hjælpe med at trække roerne op..
Om sommeren når mor skulle luge roerne, havde vi som små andet, at beskæftige os med, vi kunne finde bær, vi slog kolbøtter, vi samlede sneglehuse, vi fik mange ideér, min søster Sonja kunne fortælle historier så vi var helt væk, og hun kunne synge, så vi kedede os ikke, og nogen gange var det koldt og småregne, nogle gange blev vi solskoledemen jeg kan ikke komme i tanke om noget i foråret og roemarken, der ikke var gode minder..
Også der begyndte vi at arbejde i 7 års alderen, vi fik vores små pligter, vi skulle tynde roerne med fingrene, senere fik et kort lugejern og foran på mors række, så hun se om vi gjorde det godt nok.
Der var ikke brug for roe børnehaver om foråret, bortset fra jeg nær var druknet i barnevognen som nyfødt..

Min første erindring om hvorfor det var så vigtigt vi skulle i børnehave:

Mor skulle trække roer op med to små børn i roemarken, det var meget vådt, der stod store vand huller, det var efterår..
Bonden havde lånt et skov hus, det var sort, der var et lille bord, der sad fast og to bænke og et vindue højt oppe. Og der vi blev sat med besked på at være søde, mor skulle arbejde, når vi havde siddet ca. et kvarter, eller når vi synes vi havde siddet meget længe, og tænkt hvorfor kommer mor ikke , lykkedes det mig at kravle op, og åbne døren, og komme ud, og det var virkelige så vådt at støvlerne blev stående.

Min lillesøster Grethe gik der samtidig med mig og vi er sikkert blevet fulgt derop af vores ældre søskende som skulle i den nærliggende skole Øster Radsted Skole. Børnene gik skole hver anden dag dengang. Nogle gange gik vi tur op til Kastanie alleén og der samlede vi kastanjer, der var en trækvogn til de små.

Denne roe historie er blevet fortalt til mig af min mor :

Min mor var nødt til at luge anden gang i roerne, 14 dage efter jeg var født (7juni) og så havde hun en gammel barnevogn uden forlæder, og så kom der en voldsom sommerbyge.Bondemanden sendte min mor hjem for at jeg ikke skulle drukne i vognen.
Mor var nogen gange nødt til at holde de store børn hjemme fra skole for at passe de små, de kunne jo ikke være alene hjemme i et stråtækt hus med kakkelovn .For at holde de store børn hjemme var hun nødt til at betale SKOLEMULKT (bøde for at blive væk fra skolen) Min ældste storesøster Jytte passede ofte de små og tog dem en tur med ud til mor i roe marken. En nat vågnede min mor og opdagede at min søster soja der var 2 år gammel var væk, de ledte og ledte overalt ude og inde. En mand der kom cyklede ude på vejen, ham spurgte de også, men han havde ikke set noget og troede vist de var tossede, men hun blev altså fundet nede i roemarken, ved en mergelgrav. Det eneste hun sagde var ”Jeg ville ud til mon mor”, Sikke en forskrækkelse, hun kunne sagtens være faldet i vandet