Skoven venter derude

duftene, de smukke farver og den høje himmel

et univers af planter og levende dyr

helt ned i de små mikroskoper

et lille orange mirakel venter under mosset!!

du standser, virrer med næsebordet

det er nu natur, erfaring og gener

fra fortiden går op i en højere enhed.

En gang for tusinde år siden

vidste du nok hvor det hele var

du var indianerkvinden bag de dybe bjerge.....

Eller du var vikingekvinden ude ved mosen...

med håret sat op og det skarpe øje vakt.

Der var nok nogen der i din klan

der ville med dig, for at se og forstå

men du gik på alle dage

du gik i alt slags vejr

De måtte låne din viden...

De måtte låne din kløgt...

De fik alt af dit hjerte...

men din pagt med naturen var din

Du vil altid være i livet

Du er vinden, solen og regnen.

(2004)

Fik en ven, hun hedder Karin

Troede egentlig ikke mere på at finde nogen

som har så mange menneskelige

 positive kvaliteter, og som er så ligetil

rar at snakke med

loyal, trofast, fantasifuld

sjov, finurlig

 følelsesmæssigt engageret i en masse ting.

Sådan en ven må man passe på.


(1987)

Du var pludselig der

ordene flød i en strøm fra dit hjerte
Du ville se ind i andres sjæle

møde dem, opsøge dem
finde fælles hjerteslag for smukke oplevelser.
Du fik mine hemmeligheder,

du var ikke den første.

men du forstod at lægge dem i et skrin
et skrin du gemmer derhjemme i din hule,
en hule hvor du har alle dine skatte fra os, dine venner.
Du er et væsen, af klogskab og kærlighed til livet.
På en måde for god til at være sand
når du hælder din magiske, atmosfære af livsglæde
rammer den alle i din nærhed.

Din værdi er uvurderlig,

Jeg ejer dig ikke - men
låner dine øre og øjne, til at hjælpe mig med at se
se på mit forvitrede sind, og erkende det sande.
Nogen vil det ydre, du vil både det ydre 
det dybeste indre af skønhed, kunst og kultur
det er det livet, du giver dine venskaber.

( 2001)

Forvildede grene i skoven
bunker lagt højt
Vi var små mennesker
talte og talte
i frihedens skov
træstammernes bark
fyldte vores fantasi.

Vi så alting og lo
vores linjer var lagt
i livssyn og mod
vi var fortryllende unge
med gemte fortællinger
om jomfruens første
møde med "ham"

Vi delte og lyttede
vores tillid
og tro var unik
du gemmes i hjertet.

Hendes øjne er dybe, åbne og varme
hun har leget og drømt
om at være fars smukkeste svane
blive elsket og set, så hun kæmped og led.

Men det behøver hun ikke
dybt i hans sjæl, ved han det godt
blodet vil sejre når timerne går
hendes tårer skrev flammende ord.

Og det var ord som gav frihed
to vinger, skabt af vred eog savn
med dem skal hun flyve højt
mærke frihedens svimlende rus

Give slip på en barndom
fyldt med løfter, afsavn og brud
sige, JA, til at flyve styrket afsted
for hun er svanen med hjerte af guld